Er du klar til en time fyldt med leg, hop, spring og masser af sjov?
Tumletroldene er et gymnastikhold for børnehavebørn i alderen 4-5/6 år, hvor vi gennem leg, bevægelse og spændende redskabsbaner udvikler motorik, balance, koordination og kropskontrol.
Vi skaber et trygt og sjovt fællesskab, hvor børnene får masser af bevægelsesglæde, succesoplevelser og lyst til at udfordre sig selv. Alle kan være med, og træningen tilpasses børnenes alder og udvikling.
Holdet er uden forældre, så børnene får mulighed for at udvikle selvstændighed, styrke deres selvtillid og skabe nye venskaber i trygge rammer.
For at deltage skal barnet være fyldt 4 år inden holdstart i september. Det er helt i orden, hvis barnet fylder 6 år i løbet af sæsonen.
Tilmeld dit barn til Tumletroldene – vi glæder os til en sæson fyldt med leg, spring og bevægelsesglæde!